Programanmeldelsen: Armstrongs fald fra nåde

Indholdsfortegnelse:

Programanmeldelsen: Armstrongs fald fra nåde
Programanmeldelsen: Armstrongs fald fra nåde

Video: Programanmeldelsen: Armstrongs fald fra nåde

Video: Programanmeldelsen: Armstrongs fald fra nåde
Video: MUMMIFICATION PUBG 💀 2024, Kan
Anonim
Ben Foster gule trøjer
Ben Foster gule trøjer

A Cyclist tager på blockbuster-fortolkningen af David Walshs jagt på texaneren Lance Armstrong, der ikke vandt syv Tours

Hvis der er én historie at fortælle om den moderne tidsalder inden for cykelsport, er det historien om Lance Armstrongs meteoriske stigning og katastrofale fald. Det er blevet fort alt godt med en bred vifte af fremragende bøger samt overbevisende dokumentarfilm som The Armstrong Lie. Dette er dog den første dramatisering af historien, og vi forventer, at der kommer mere.

Programmet blev præsenteret som et bud på David Walshs bestsellerbog om hans jagt på Armstrong, Seven Deadly Sins. I sandhed henter den inspiration fra bogen, men er en mere klar fortælling om Armstrongs cykelkarriere krydret med den afgørende rolle, Walsh spillede i hans fald. Manuskriptet er skrevet af Trainspotting-forfatteren John Hodge, kinematografien styret af The King's Speechs Danny Cohen og hele projektet ledet af Stephen Frears, direktør for The Queen og High Fidelity. Tidlige indikationer var altså, at dette godt kunne være en klassiker. Film om sport har dog for længst vist sig at være problematiske udsigter, så vi var spændte på at se, hvordan programmet ville komme til at møde et publikum af entusiaster.

Djævelen i detaljen

Ben Foster som Lance Armstrong i The Program (2015)
Ben Foster som Lance Armstrong i The Program (2015)

Fra de allerførste optagelser af programmet vil ivrige cyklister blive opfordret til at se en Grand Tour Alpine-etape omhyggeligt rekonstrueret. Condor-cykler leverede replikacykler, der matchede Armstrongs Trek - Pearl Izumi US Postal-sættet og Giro-hjelmen er autentiske, og stjernen Ben Foster ser endda ud som en dobbeltgænger for Armstrong. Faktisk er der blevet udført et underligt imponerende arbejde, når det kommer til at finde skuespillere, der så identiske ud med deres tiltænkte roller. Jeg begyndte at mistænke, at Johan Bruyneel faktisk kunne have været hård nok til at spille sig selv.

Historien følger Armstrong med en utrolig loyalitet over for den officielle beretning om udfoldelsen af hans karriere og den efterfølgende dopingskandale, mens skildringen af cykling på verdens højeste niveau kun vaklede lidt. Flèche Wallonne, for eksempel, blev fejlagtigt afbildet som en brostensbelagt klassiker, og feltet så aldrig ud til at falde med de vinkler og form, som vi ville forvente af ryttere, der toppede 100 km/t. Meget af cyklingen ser lidt mere søndagsklubbet ud end Grand Tour-episk, men vil sandsynligvis ikke kunne skelnes for alle undtagen de mest besatte fans af sporten. Filmen beskæftigede nogle få britiske indenlandske professionelle til at kaste en ny Armstrong på brosten i hans tidlige år, og meget skarpe seere vil sandsynligvis genkende Kristian House og Yanto Barker midt i feltet. Det skal også siges, at Ben Foster gjorde et fremragende stykke arbejde med at adoptere cykelrytterens form og klatrede med en form, der så ud til at kunne nedkæmpe de fleste indenlandske professionelle (vi vil ikke gå ind i skandalen med, at Foster faktisk tager præstationsfremmende stoffer for at hjælpe hans rolle, men du bør google det).

Måske er der ingen overraskelse, at da David Millar arbejdede som cykelkonsulent for projektet, var der heldigvis ingen stålrammer fra 1990'erne udstyret med Di2 eller endda en anakron fælg eller eger at finde gennem hele billedet. Så for den troende teknofil vil der komme ros for filmens nøjagtighed til sporten. Men ak, det handler ikke om cyklen.

Et bevismateriale

Ben Foster som Lance Armstrong i The Program (2015)
Ben Foster som Lance Armstrong i The Program (2015)

Programmet er bestemt dramatisk og giver et skarpt indblik i atmosfæren af pro cykling i æraen såvel som Armstrongs interne verden. Den lider dog under sin urokkelige loyalitet over for Armstrong-fortællingen. Så meget, at det til tider næsten føles, som om hastværket med at inkorporere hvert element efterlader seeren lidt fortabt med hensyn til, hvad der faktisk foregår. Betsy Andreus vidner til Armstrongs dopingtilståelse fra 1996 på hospitalet det ene minut, og Simeoni bliver det næste øjeblik ført tilbage fra udbruddet ved Tour de France i 2004. Måske for cykelbroderskabet, der er velbevandret i hver fase af historien, kunne vi måske have foretrukket lidt mere en skildring af cyklingens glamour i Armstrong-æraen eller måske mere af den personlige historie om Armstrong eller Walsh. Chris O'Dowds Walsh ser mærkeligt nok ud til at underholde overraskende lidt sendetid med kun overfladiske nik til hans kampe gennem en injurieproces eller hans fremmedgørelse fra cykelmedierne som et resultat af hans arbejde.

Mange vil dog blive glade for at se, at på trods af at Armstrong er afbildet som egoistisk, arrogant og manipulerende, er dette ingen historie om helte og skurke. Ben Foster, uden tvivl den fremtrædende rolle, afspejler den menneskelige sjæl under Armstrongs begær efter succes og får et glimt af hans indre uro hele vejen igennem. Beundringsværdig opmærksomhed henledes på Armstrongs oprigtige sympati for kræftramte. Filmen får os heller ikke til at tro, at Armstrong optrådte isoleret i et felt af ellers rene ryttere.

Guillaume Canet som Michelle Ferrari i The Program (2015)
Guillaume Canet som Michelle Ferrari i The Program (2015)

Der er også en lille smule komedie. Uanset om det er forsætligt eller ej, klarer Michele Ferraris lyssky lookalike en lidt morsom skildring af en gal professor, der er dødt indstillet på at producere afskyelige, verdensslående dopere. Uanset om man laver bibelske proklamationer af mystiske dopingvinger, der vil flyve Armstrong til fremtidig sejr eller forargede det medicinske samfund med forslag om atletisk EPO-brug, virker Ferrari genial, mens den også er latterlig over toppen. En turbo-session, hvor Ferrari sprøjter EPO ind i Armstrongs blodstrøm og ser ham pludselig svirre op til 120 rpm, formåede at fremkalde et grin, og er nok det eneste punkt, hvor filmen grænsede til at være tot alt latterlig. Dustin Hoffmans ankomst på skærmen som forsikringsagent Bob Hamman (ivrig efter at kræve noget af SCA's garanti for over $10 millioner Armstrongs præmiepenge) var også lidt skurrende, men generelt underholdende.

Så, for vores del er programmet værd at se, selvom det falder lidt under, hvad vi måske havde håbet på det. For nybegyndere i Armstrong-skandalen er det et informativt gennemløb, og for troende cykelryttere er det en opmuntrende præcis skildring af cykling og doping i Armstrongs æra. Alt taget i betragtning giver vi den tre en halv stjerne for, hvad den fortjener som film, og en ekstra halv stjerne for at handle om cykling.

Instruktør: Stephen Frears

Medvirkende: Ben Foster, Chris O'Dowd, Dustin Hoffman

Udgivelsesdato: 16th oktober

Anbefalede: