En sportslig, der er meget racerløb, ikke redet. Billeder: Laura Atzeni
La Via Roma i Cuneo, en by i det nordvestlige Italien, har i 32 år været vært for en af de mest passionerede hyldester til cykelsporten i Europa. Hvert år fejres Piazza Galimberti - en massiv plads, der forbinder det historiske og mere moderne bycentrum - af industri og rutearrangører. Der er en inderlig mytologisering af il Campionissimo, som ikke kan gå glip af.
Dette års løb var særligt begivenhedsrigt, da det markerede 100-året for Fausto Coppis fødsel. For at fejre det, udstiller Museo Civico - en ombygget, freskomalerikirke, der er omdannet til galleri - video, trøjer, cykler og memorabilia fra hans liv - en fantastisk hyldest til en af områdets yndlingssønner. Rytterne i dette års løb var iført blå og hvide trøjer, beslægtet med Bianchi-sættet Coppi blev berømt, kun med mindre uld.
Piemonte er på så mange måder parallel med Italien, der fejres i cykelfolklore. Vejene er overvejende smalle og stejle; bortset fra det faktum, at de er 'brolagt', ser de ud til at være uændrede, siden Coppi selv kørte på dem. Jord omkring byen er dyrket, rødder, hvorfra Coppi dukkede op og blev professionel, da han var 20.
Som så mange italienske gran fondos, er denne kørt, ikke redet. Der er ingen hoteller eller skisportssteder på stigningerne, og der er heller ikke restauranter, hvor man kan få kaffe.
Flere veje er revnede og i dårlig stand. Gradienterne er straffende og ubarmhjertige, og nedkørslerne - hvis de ikke er bekendte med dem - udfordrende. I hver by på ruten råber folk forza, byder på vand, et hjul eller andet. Der er så mange paralleller mellem rytter og region, at det er indlysende, hvorfor arrangørerne kalder det en af de sidste sande begivenheder af sin art over alt.
'Dette er et af de hårdeste løb i Europa,' siger Davide Lauro, løbsarrangør for La Fausto Coppi. 'Ruten byder på uforlignelige, ukendte veje. Det er en af de sidste ægte fondos på grund af ånden her - ægte cykling - noget mange lignende løb i Italien har tabt.'
Officine Mattio ejer og administrerende direktør Giovanni Monge Roffarello karakteriserer det på samme måde og kalder La Fausto for den største begivenhed i la provincia granda.
'Colle Fauniera er uden tvivl en af de hårdeste stigninger i verden, og det er godt at se folk fra 37 lande og fem kontinenter komme og opleve de lokale veje.'
Ruten
Ruten starter og slutter i Cuneo og går omkring 40 km, før den klatrer til Valmala (1380m) - en snoet stigning på 900m, der byder på adskillige spektakulære udsigter før en lang nedstigning og let rulle over Colletta Rossana og til starten af Piatta Soprana - en kort og kraftfuld stigning op til 1136m.
Den går derefter ned til Pradleves og starten på den 22 km lange stigning til Colle Fauniera (2484m), den næstsidste stigning af La Fausto Coppi.
Dette er en stigning som få andre i Europa, der første gang blev vist i Giro d'Italia i 1999. Den er ubarmhjertig, brut alt stejl og vedvarende med et gennemsnit på 7,5 procent, med mange lange bendrænende sektioner. over tocifrede.
Overgang fra lavere kløfter og klippevægge på hver tur af vejen til et tørt alpint landskab, når du nærmer dig målet, kan det være den bedste stigning i Italien, du aldrig har hørt om, og har ikke meget til fælles med klassikere i de høje alper eller Dolomitterne.
En statue af Marco Pantani venter på toppen, en hyldest til en anden af Italiens store mestre og et symbol på den betydning, cykling har spillet i Piemonte.
Som du har brug for det, slutter ruten med en næsten 30 kilometers nedstigning før den sidste stigning op ad Madonna del Colletto (1304m) og de sidste kilometer ind til Cuneo. Sammenlignet med de stigninger, der kom før den, med et gennemsnit på 8,2 procent, går det hurtigt.
Hvad kan du forvente
Vejene på La Fausto Coppi er for det meste lukkede og alle stille. Knap en bil i sigte. Der er masser af studs på siden af vejen til vand på Colle Fauniera (nogle gange kaldet Colle dei Morti, eller 'de dødes pass' - som bedre beskriver følelsen af at bestige den), La Piatta Soprana (1136m) og Valmala (1380m).
Medbring dine klatreben til dem alle sammen. Dette er en hyldest til sand lidelse.
Tre kilometer fra start er der et sving til mellem- (111 km, 2510 m) og gran (177 km, 4125 m) fondo-ruter. Det er uheldigt, at det kommer så tidligt, da det ikke giver meget tid til at prøve benene, før man beslutter sig for, hvilken vej man skal vende, men der er den.
På trods af at den bliver faktureret som en fondo, er La Fausto bedre beskrevet som et amatørløb på landevej. Det er fuld-gas fra starten; flere professionelle ryttere deltog i dette års udgave. Hvis du kører hårdt til mål, kan du overveje at betale velgørenhedsdonationen på omkring 100 £ for at få en plads foran. Du vil være bedre placeret i udrulningen.
Der er madstationer på toppen af hver stigning med alle de nutella, toast og hasselnøddekiks, du kan tåle. Masser af sportsdrikke og vand også. Medbring dog dine egne geler. Enervit Sport, fødevaresponsoren, tilbyder ikke meget i form af ernæring i vejkanten.
Kyttere håndterer deres egen mekanik, endnu et nik til en tid, hvor professionelle løb gik hårdt, var hårde og ofte blev domineret af en magtfuld italiener fra Castellania.
For rejser er Genova og Torino sandsynligvis de nærmeste internationale lufthavne. Hvad angår færdiggørelsen af La Fausto Coppi, er det utvivlsomt en oplevelse som få andre endags cykelbegivenheder.
